4. jul. 2015
Af af Marianne Singer

Kronprinsesse Mary nyder festforestilling i varmen

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik ankommer til Operaen i København.
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik på vej i Operaen for at se to akter af Verdis "Siciliansk vesper".
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
På en bagende varm sommerdag tog kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i Operaen for at overvære en særforestilling med middag i anledning af Hempels 100-års jubilæum.

mens det meste af Danmark lørdag eftermiddag svedte udendørs i omkring 30 graders varme, tog kronprinsesse Mary og kronprins Frederik i Operaen.

Her var Danmarks populære kronprinspar dagens æresgæster, da Hempel inviterede til jubilæumsfest i anledning af det danske firmas 100-års jubilæum.

Kronprinsesse Mary så dejlig ud i en florlet sommerkjole. Ligesom Mary så kronprins Frederik også glad og afslappet ud, da parret ankom med chalup fra Amaliehaven for at se fjerde og femte akt af Verdi-operaen "Siciliansk vesper" og derefter være gæster ved en stor middag.

Kronprins Frederik virkede ikke synderlig mærket af de strabadser, som han havde været igennem kort forinden.

Tidligere på dagen havde han gennemført Vansbrosimningen i den svenske kommune Vansbro. Her svømmede kronprinsen en strækning på 3.000 meter, hvoraf de 2000 meter var med strømmen i Vanån og 1000 meter imod strømmen i Västerdalälven.

Læs mere om: