10. okt. 2016
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik glade efter fed fest

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: DR
Mary og Frederik så godt tilfredse ud, da de kort før midnat forlod Musikteatret i Holstebro efter en skøn aften i godt selskab.

Sammen med etablerede stjernenavne som sangerne Mattias Kolstrup fra bandet Duné, Pernille Rosendahl samt den garvede Lars H.U.G. havde kronprinsesse Mary og kronprins Frederik en super aften i Musikteatret i Holstebro, hvor 2016-udgaven af Kronprinsparrets Priser blev afviklet. Der var fuld gang i en på scenen under showet.

Lidt tråd til kronprins Frederik

- Vi har hørt, at kronprinsen godt kan lide lidt tråd, så det får han, sagde Mattias Kolstrup blandt andet op til showstart. Og på scenen fyrede Mattias og hans kammerater fra Duné den maksimalt af og sørgede for at sætte fut i den fede fest til stor glæde for Frederik og Mary. Godt begyndt er jo som bekendt halvt fuldendt, og resten af aftenen blev da også et sandt festfyrværkeri af gode indslag.

Eksklusiv reception

Efter tæppefald var der fortsat gang i sagerne i Musikteatret. Ført deltog kronprinsparret i en reception udelukkende med vinderne af Kronprinsparrets Priser. Mary og Frederik hyggede sig med mundharpe-spilleren Mathias Heise og arkitekterne fra Johansen Skovsted, der vandt stjernedryspriser. Også socialpris-vinderne fra foreningen Børn, Unge & Sorg samt kulturprisvinderen Tobias Lindholm var med til den eksklusive reception. Dernæst fulgte så aftenens store champagnefest med buffet, god mad og kaffe.

Læs artiklen: Kronprinsesse Mary til herlig 50-års fest

Kæmpe fest og farvel

Mary og Frederik var lige et smut forbi den sene aftenfest, og efter at have været der en lille times tid vinkede de farvel og forlod lidt i midnat glade og tilfredse Musikteatret i Holstebro ovenpå en helt vidunderlig dag i godt selskab.

Se galleriet herunder med alle de skønne kjoler Mary har båret under Kronprinsparrets Priser-showene gennem årene...

GALLERI: Mary deler priser ud i skønne kjoler

Læs mere om: