29. okt. 2015
Af af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary talte om sin egen sorg

Kronprinsesse Mary kender selv til sorg
Kronprinsesse Mary kender selv til sorg.
Foto: Keld Navntoft / BILLED-BLADET
Med en tale om unges sorgproblemer ramte kronprinsesse Mary sin målgruppe i hjertet ved en konference i fællessalen på Christiansborg.

Kronprinsesse Mary deltog med stort engagement i Børn, Unge & Sorgs fødselsdagskonference i Fællessalen på Christiansborg Slot, hvor hun blandt andet holdt en bevægende og stærk tale.

Børn, Unge & Sorg er en organisation, der tilbyder gratis støtte og behandling til børn og unge under 28 år, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde.

I løbet af sin tale var kronprinsessen selv meget bevæget, da hun kom ind på tabet af sin egen mor, Henrietta Donaldson, som døde under en hjerteoperation i 1997.

Det tab forårsagede dyb sorg i hele Marys familie.

VIDEO: Kronprinsesse Mary kæmpede for hjertesag i New York

Kronprinsesse Mary kender selv til sorg

- Jeg ved, hvor tungt det er, sagde Mary, da hun fortalte om sine egne erfaringer og om oplevelsen som en del af en samtalegruppe med unge, der var ramt af sorg efter tab af en forælder.

Kronprinsessen kom også ind på den mur af tavshed, der ofte er et kendetegn i forbindelse med en sorgperiode.

Talen gjorde et stort indtryk på alle i den store fællessal på Christiansborg.

Også dagens konferencier, TV 2-værten Natasja Crone, var begejstret for den kongelige tale. Crone takkede således på salens vegne Mary for en flot og meget personlig tale.

Kronprinsesse Mary har siden 2013 været protektor for organisationen Børn, Unge og Sorg.

Læs mere om: