7. okt. 2014
Af af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary til stor revisorfest på Børsen

Kronprinsesse Mary.
Kronprinsesse Mary.
Foto: Lars. H. Laursen
Kronprinsesse Mary kastede glans over prisuddeling på Børsen i København, hvor brancheforeningen for revisorer mødtes og hyggede sig.

Kronprinsesse Mary var mandag æresgæst til årets store prisfest for FSR, som er revisorernes brancheforening.

Arrangementet blev afviklet på Børsen i København, og det var 20. gang, at der blev uddelt priser for årets bedste CSR-rapporter.

Kronprinsessen gik på scenen, da de store priser skulle overrækkes, og efter at have afleveret et enkelt jubilæumsdiplom til Novozymes, kom den kongelige profil til dagens helt store programpunkt – overrækkelsen af hovedprisen.

– Den går til A.P. Møller Mærsk, sagde kronprinsesse Mary, hvorefter en meget tilfreds administrerende direktør Niels Smedegaard Andersen trådte op på scenen for at modtage den ultimative hæder på den store dag på Børsen.

– Tak for prisen og det er en særlig stor ære for mig at modtage den fra Deres Kongelige Højhed, sagde en ydmyg og storsmilende Smedegaard Andersen.

Herefter holdt en han en kort tale, og så var det tid for dagens vindere at stille op til gruppefoto med kronprinsesse Mary, som var i elegant lyst outfit til revisor-event’en.

Kronprinsesse Mary til prisfest for FSR, revisorernes brancheforening, på Børsen i København.
Kronprinsesse Mary til prisfest for FSR, revisorernes brancheforening, på Børsen i København.
Foto: Lars. H. Laursen

Læs mere om: