23. nov. 2016
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary til topmøde i udlandet

Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Mødre- og børnesundhed var blandt temaerne, da kronprinsesse Mary indledte tre arbejdsdage i Moldova med et helt særligt møde.

Kronprinsesse Mary indledte sit arbejdsbesøg til Moldova med at besøge landets sundhedsminister Ruxanda Glavan i hovedstaden Chisinau.

Moldova er Europas fattigste land har store udfordringer på det sundhedsmæssige område, og det går især ud over unge kvinder og børn. Netop disse problemer blev der talt om, da kronprinsessen satte sig ned hos ministeren.

Kæmpe interesse for kronprinsesse Mary

Kronprinsesse Mary blev ved ministeriet modtaget af et større antal pressefolk fra de nationale TV-stationer. Der er ingen tvivl om, at det for Moldova var stort at få en danske kronprinsesse på besøg.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET

Efter topmødet udtalte sundhedsminister Ruxanda Glavan sig meget positivt om den royale gæst, som på arbejdsturen repræsenterer verdenssundhedsorganisationen WHO.

Kronprinsesse Mary inviteret til smukt slot

Kronprinsessen, som er protektor for WHOs europæiske region, besøger Moldova sammen med WHO Regional Director for Europe Dr. Zuzsanna Jakab for at sætte fokus på de regionale udfordringer i forhold til vaccinering, mødre- og børnesundhed samt antimikrobiel resistens og for at få en dybere forståelse for WHOs arbejde og udfordringerne i den europæiske region.

Besøgets første dag var meget vellykket, og især finalen var fornem. Om aftenen var kronprinsesse Mary således af sundhedsministeren inviteret til det smukke slot Castel Mimi.

SE VIDEO: BILLED-BLADET's fotografer: Sådan er det at fotografere Mary og Frederik

Læs mere om: