14. aug. 2013
Af af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media

Kronprinsesse Mette-Marit på forsiden af modemagasin

Kronprinsesse Mette-Marit - indsat forsiden af magasinet ELLE Norge.
Kronprinsesse Mette-Marit - indsat forsiden af magasinet ELLE Norge.
Foto: Kongehuset.no og ELLE Norge
Mette-Marit optræder på forsiden af modemagasinet ELLE, men giver dog ikke et interview i samme anledning.

Den norske kronprinsesse optræder i denne måned på forsiden af den norske udgave af modemagasinet ELLE.

Med løsthængende, bølget hår og et stort smil sidder hun i en kjole fra en af sine favoritdesignere, nemlig italienske Giambattista Valli. Mønstret er set på catwalken for forår/sommerkollektionen, men selve kjolen er ikke blevet vist før, skriver Minmote.no.

Kronprinsessen optræder kun på billedet og giver altså ikke interview i selve bladet. Det er heller ikke første gang, hun poserer på en ELLE-forside. Første gang var i september 2006.

LÆS OGSÅ:

- Vi er selvfølgelig meget glade for, vi har fået hende på forsiden. Det er noget, vi har været i dialog med slottet om i flere år. Egentlig skulle vi have haft fotoskydningen for to år siden, men det er blevet udsat, og nu falder det perfekt sammen med kronprinsessens fødselsdag, udtaler Signy Fardal, der er chefredaktør på modemagasinet, til Minmote.no.

Får kritik fra ekspert

Kronprinsesse Mette-Marit fylder 40 år d. 19. august, og hendes mor og designervennen Peter Dundas er et par af dem, der er blevet interviewet til bladet.

Forsiden kommer efter nogle turbulente måneder, hvor der har været massiv kritik mod Mette-Marits forbrug af dyre designerkjoler. Og denne gang slipper hun heller ikke helt for kritik.

- Det er jo tydeligvis et scoop for ELLE, og man kan ikke klandre magasinet for at takke ja, når de får muligheden. Presseetisk er der ingen betænkeligheder ved dette, men det virker bare lidt underligt. Jeg tænker, at nogle læsere vil reagere på, at hun er på forsiden, og at der ikke er et eneste ord fra hende inde i bladet, udtaler Carl-Erik Grimstad, der er norsk kongehusekspert.

Han anerkender dog, at det er en del af hendes job at stille op til disse ting.

LÆS OGSÅ:

Læs mere om: