31. mar. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Mange har allerede bemærket det: Dronning Mary og kong Frederik sender godt signal

Mary og Frederik med Vincent og Josephine
Mary og Frederik med Vincent og Josephine
Foto: Hanne Juul
Den sidste del af påskeferien nyder kongeparret lige nu sammen med deres børn. I det hele taget betyder samværet med børnene meget for Mary og Frederik, der på et helt særligt og lidt uventet område har gjort sig godt bemærket de seneste måneder.

Dronning Mary og kong Frederik har haft god mulighed for at slappe af sammen med deres fire børn kronprins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine i påskeferien.

For kongeparret betyder samværet med børnene meget, og det har de aldrig lagt skjul på gennem årene.

Christian, 18, og Isabella, 16, kan nok godt lide at passe sig selv sammen med deres venner både i ferie og hverdagen.

Til gengæld er tvillingerne Josephine og Vincent, 13, stadig så unge, at de også i ferien er meget tæt på deres forældre.

Kongeparret ser Josephine og Vincent i aktion

De seneste måneder har både Vincent og Josephine ved flere lejligheder haft deres forældre på sidelinjen, når de har spillet fodbold for deres klub HIK i det nordlige København.

Frederik og Mary har blandt andet været til kamp med prinsesse Josephine i Ledøje Smørum, og her stod de sammen med Vincent og kiggede på Josephines hold i en spændende udebanekamp.

Mary og Frederik følger retningslinjer til punkt og prikke

Det sender et fantastisk signal, at kongeparret på denne måde støtter op om deres yngste børn på fodboldbanen.

Vincent og Mary
Vincent og Mary
Foto: Hanne Juul

For Josephine og Vincent må det være dejligt, og samtidig viser kongeparret med deres adfærd ved banen vejen for andre forældre.

Mary og Frederik ser i hvert fald ud til at have nærstuderet nogle helt særlige retningslinjer, som kongeparret lever 100% op til, når de ser deres børn spille fodboldkamp i HIK-trøjen både på hjemme- og udebane.

Frederik og Mary støtter børnene på sportsbanen
Frederik og Mary støtter børnene på sportsbanen
Foto: Hanne Juul

De 10 forældrebud

Dansk Boldspil Union og klubberne har meget præcise retningslinjer for, hvordan forældre skal opføre sig, når de ser deres børn spille ungdomsfodbold på baner rundt omkring i landet.

Hele 10 forældrebud har DBU ridset op til forældre, og her er de:

1. Mød op til træning og kamp – dit barn sætter pris på det

2. Forhold dig i ro på sidelinjen – lad børnene spille

3. Ophold dig kun langs den ene sidelinje – og i god afstand til trænere og spillere

4. Respekter trænerens beslutninger – vær positiv og støttende

5. Respekter dommerens beslutninger – se på dommeren som en vejleder

6. Skab god stemning ved kampene – byd f.eks. udeholdets forældre på kaffe

7. Spørg om kampen var spændende og sjov – ikke om resultatet

8. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr – overdriv ikke

9. Bak op om holdets og klubbens arbejde – din indsats bliver værdsat, ikke mindst af dit barn

10. Husk på, at det er dit barn som spiller fodbold – ikke dig!

Læs mere om: