15. apr. 2024
Af Jon Bloch Skipper / Redigeret af Malan Joensen

Mon ikke de ville have revurderet deres ægteskabelig planer?

Frederik 9. underskriver den nye grundlov og tronfølgelov i 1953 med arveprins Knud og statsminister Erik Eriksen ved sin side.
Frederik 9. underskriver den nye grundlov og tronfølgelov i 1953 med arveprins Knud og statsminister Erik Eriksen ved sin side.
Arkivfoto: Allan Moe/Ritzau Scanpix
I BILLED-BLADETs kongelige brevkasse kan du hver uge læse interessante spørgsmål og svar om alt inden for den royale verden.

Spørgsmål og svar har tidligere været bragt i BILLED-BLADET.

Kære kongelige brevkasse
Hvis tronfølgeloven ikke var blevet ændret i 1953, var Ingolf blevet konge. Han og hans hustru fik jo ingen børn, så hvem var kommet i spil?
Med venlig hilsen
Yvonne T.

Kære Yvonne T.
Jeg synes, det er svært at besvare dette kontrafaktiske spørgsmål, for historien udfolder sig altid i et samspil mellem menneskelige til- og fravalg, eksisterende vilkår- og mulighedsrum og åbenlyse tilfældigheder, hvor tandhjulene griber ind i hinanden. Vi kan altså ikke blot ændre en enkelt brik i puslespillet og tro, at alle andre brikker vil være de samme. Det ville være et andet puslespil. Gør vi alligevel forsøget med dit spørgsmål, er der ingen tvivl om, at der kunne være opstået et problem med tronfølgen, hvis tronfølgeloven fra 1853 med ren mandlig arvefølge ikke var blevet ændret, og arveprins Knud således var blevet konge ved Frederik 9.s død i 1972. For hans sønner, Ingolf og Christian, havde ligesom mange andre mandlige efterkommere af Christian 9. mistet arveretten til tronen pga. deres ægteskab eller tronfrasigelse, mens andre tronarvinger var døde. Derfor ville pilen nok have peget på prins Gorm ved kong Knuds død i 1976. Gorm var ældste søn af Frederik 8.s tredjeældste søn, prins Harald. Gorm døde dog uden kone og børn i 1991, hvor Danmark potentielt ville have stået uden en konge og kronprins. Men det er så her, min pointe om bl.a. til- og fravalg og vilkår- og mulighedsrum kommer ind i billedet. For tror du ikke, at flere af de mandlige efterkommere af Christian 9. i tidens løb ville have revurderet deres ægteskabelige planer, hvis Danmarks trone pludselig var inden for rækkevidde? Tanken er nærliggende, og så ville der nok ikke være opstået et problem. Øverst ses Frederik 9. underskrive den nye grundlov og tronfølgelov i 1953 med arveprins Knud og statsminister Erik Eriksen ved sin side, og resten er historie, som man siger.
Bedste hilsner
Jon Bloch Skipper


Har du et spørgsmål af royal karakter, du gerne vil have opklaret? Så kan du sende det ind til BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, der er en fast del af Danmarks royale ugeblad.

Hver uge svarer historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper på interessante spørgsmål om kongehuset, kongefamilier i ind- og udland samt mange andre spændende aspekter af den royale verden igennem historien.

Jon er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).

Send dit spørgsmål på mail til jon@billed-bladet.dk eller på post til BILLED-BLADET, postbox 602, 0877 København C. Mærk kuverten "Kongelig brevkasse".


Læs mere om: