16. jan. 2024
Af Majken Munk

Nu er det bekræftet: Grev Nikolai vender hjem

Grev Nikolai
Grev Nikolai
Foto: Martin Høien
Grevinde Alexandras presserådgiver Helle von Wildenrath Jørgensen bekræfter, at grev Nikolai vender hjem til Danmark efter nogen tid i Australien.

Det er efterhånden godt et halvt år, at grev Nikolai har boet i Australien.

Nu vender han snuden hjemad.

Det bekræfter grevinde Alexandras presserådgiver Helle von Wildenrath Jørgensen over for B.T.

Hun uddyber, at grev Nikolai ventes at komme hjem til Danmark i slutningen af januar.

Grev Nikolai har siden den 1. august studeret på University of Technology i Sydney, hvor de har været på udveksling fra Copenhagen Business School.

Det samme har grevens kæreste Benedikte Thoustrup. Og det ventes, at hun også vender hjem til Danmark sammen med greven.

De afsluttede deres semester på skolen i slutningen af november, men de besluttede sig at blive "down under" for at fejre jul.

Parret har da også delt billeder fra deres juleferie, som de brugte sammen på New Zealand, før de vendte tilbage til Sydney for at fejre nytårsaften.

Men nu er deres dage i den australske storby altså talte.

Grev Nikolai blev i 2022 bachelor fra Copenhagen Business School.

Læs mere om: