1. jan. 2024
Af Marianne Singer

Prins Christian og hans søskende: Så anderledes bliver deres liv nu

Prins Christian og hans søskende, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine. 
Prins Christian og hans søskende, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.
Foto: Hanne Juul
Når kronprins Frederik og kronprinsesse Mary bliver et kongepar fra den 14. januar, vil det på mange måder ændre deres fire børns liv.

Det kom som en bombe, da dronning Margrethe søndag aften den 31. december meddelte danskerne, at hun abdicerer og overlader tronen til sin søn, kronprins Frederik.

Et tronskifte som på markant vis vil medføre ændringer i kronprinsparrets børns liv.

En samlet enhed

Først og fremmest vil det medføre en kæmpe ændring i prins Christians liv, idet han går fra at være tronarving til tronfølger og nummer 1 i tronfølgen.

En langt mere fremtrædende rolle i kongehuset med den dermed følgende opmærksomhed fra offentligheden.

Måske apanage?

Prins Christian vil få titlen kronprins, som det er tradition i det danske kongehus, og muligvis også apanage og flere officielle opgaver.

Det er stadig ikke meldt ud, hvorvidt der nu vil blive søgt om opbakning til apanage.

Hvis man læser kongehusets pressemeddelelse fra den 26. juni sidste år, understreges det, at prinsen ønsker at vente med apanage og officielle opgaver, indtil han fylder 21 år, MEDMINDRE der sker et eventuelt tronskifte, som det er sket nu.

Samlende enhed

Ikke kun prins Christian vil kunne mærke en forskel, men også hans yngre søskende, prinsesse Isabella, 16, og tvillingerne, prins Vincent og prinsesse Josephine på snart 13 år.

Det vil nu blive del af en kongefamilie, der traditionen tro kommer til at være et samlende enhed for danskerne og Danmark.

Dermed vil de også blive mere synlige og højst sandsynligt vise sig oftere sammen som familie i offentlige sammenhænge.

Et skridt nærmere kernen

Sammen med deres forældre og storebror rykker de med tronskiftet endnu et skridt tættere på kernen af kongehuset og op i tronfølgen.

Når kronprins Frederik og kronprinsesse Mary bliver et kongepar, vil de få mere travlt end hidtil med officielle forpligtelser og rejser.

Hvilket deres fire børn selvfølgelig også vil kunne mærke.

Heldigvis er de ved at blive så store, at de uden tvivl er blevet ret selvstændige i hverdagen og ikke så afhængige af deres forældre, som da de var mindre.

Det vil gøre familielivet nemmere, når travlheden presser på.

Spændende tid venter

Det er også muligt, at sikkerheden vil øges yderligere omkring den nye kongefamilie, når de på den måde nu kommer til at spille den mest centrale rolle i kongehuset.

En anden ændring kan være, at de fremover kan forvente, at tilbringe endnu mere tid på Gråsten Slot, hvis deres forældre overtager det efter dronningen.

Det samme gælder Fredensborg Slot, når den nye kongefamilie måske bytter det nuværende hjem i Fredensborg, Kancellihuset, ud med slottet.

Der venter således en spændende tid for det kommende kongepar og deres fire børn.

Læs mere om: