26. aug. 2023
Af Marianne Singer

Prins Christian stod for første gang fadder: Her er de andre faddere ved prins Gustav Albrechts dåb

Prins Christian.
Prins Christian.
Foto: Martin Høien
Det var en stor overraskelse, at prins Christian lørdag for første gang stod fadder ved dåben af prins Gustav og prinsesse Carinas søn, prins Gustav Albrecht. Se her, hvem de andre faddere er her.

Det blev til en hyggelig og festlig familiefejring, da prins Gustav og prinsesse Carina zu-Sayn-Wittgenstein-Berleburg lørdag fejrede dåben af deres elskede søn, prins Gustav Albrecht.

Den helt store overraskelse var, at prins Christian var blandt dagens faddere til den lille prins.

Her er de andre fem faddere ved prins Gustav Albrechts dåb:

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Theodora af Grækenland, datter af kong Konstantin og dronning Anne-Marie

Skuespiller og nær ven også af kronprinsparret Ellen Hillingsø

Arabella Gaggero, en god veninde til prinsesse Carina fra England

Hans Højhed Arveprins Franz-Albrecht zu Oettingen-Spielberg, er en kendt tysk jagtekspert og ældste søn af Albrecht von Oettingen-Spielberg og hans hustru Angela. Hans familie ejer et stort gods i det sydlige Tyskland og jagten har altid været en del af hans liv. Gift med den kendte tyske adelskvinde Cleopatra, kaldet Cleo, arveprinsesse af Oettingen-Oettingen og Oettingen-Spielberg. Hun er en schweizisk-født tysk-chilensk skuespillerinde, model og socialite.

Arveprins Carl-Anton zu Waldeck und Pyrmont - han er, ligesom prinsesse Benedikte, tipoldebarn af storhertug Friedrich Franz 2. af Mecklenburg-Schwerin og hans far, fyrste Wittekind zu Waldeck und Pyrmont, er grandfætter til hollandske prinsesse Beatrix.

Prinsesse Carina
Dåbsbarnet med sine forældre og faddere.
Foto: Karl Anton Koenigs

Prins Christians forældre, kronprinsparret, er så tætte på prinseparret, at de sidste år i juni havde den særlige rolle at være vidner ved prins Gustav og prinsesse Carinas bryllup.

Læs mere om: