22. maj. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Prins Felix har fået noget at glæde sig til

Prins Felix
Prins Felix
Foto: Hanne Juul
For prins Felix har perioden med coronakrise budt på helt særlige udfordringer. Nu har Felix og mange andre af hans jævnaldrende kammerater fået noget helt specielt at se frem til.

Gennem længere tid har prins Felix, 17, på grund af coronakrisen været væk fra de fysiske rammer på sin skole Gammel Hellerup Gymnasium i det nordlige København.

Prins Felix og kammeraterne

Forleden var der dog gode nyheder for Felix og klassekammeraterne, som snart kan være tilbage på skolen og nyde hinandens selskab.

Prins Joachim og grevinde Alexandras yngste søn går i 2.g på det store gymnasium i Gentofte Kommune, og mens den ældste årgang 3.g, som bliver studenter om en måneds tid, i flere uger har været tilbage på skolebænken, så har de yngre årgange været hjemme.

Har siddet ved computeren

Prins Felix og hans klassekammerater har hjemme modtaget fjernundervisning, og prinsen og skolevennerne har siddet klar fra morgenstunden hver dag ved deres computer.

Fra onsdag den 27. maj gælder genåbningen dog også ungdomsuddannelser som gymnasier.

Kan vende tilbage inden sommerferien

Det betyder blandt andet, at 1. og 2.g'erne på Gammel Hellerup Gymnasium, der i over to måneder nu har modtaget fjernundervisning hjemmefra, har fået grønt lys af myndighederne til at vende tilbage på gymnasierne, inden de går på sommerferie.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb21-forsider-recovered.jpg

Læs mere om: