27. okt. 2015
Af Luise Marie Bekker

Prins Felix og mor til Bond-premiere

Prins Felix og grevinde Alexandra, her ved en tidligere lejlighed.
Prins Felix og grevinde Alexandra, her ved en tidligere lejlighed.
Foto: Lars H. Laursen
Prins Felix får enhver teenagedrengs drøm opfyldt, når han i aften møder den nyeste Bond-babe til "SPECTRE"-premiere i Imperial i København.

Det er nok ikke ualmindeligt at være fan af James Bond, hvis man er en teenagedreng.

Og prins Felix er da også bare en helt almindelig dreng i den henseende.

Prins Joachim og grevinde Alexandras yngste søn blev teenager for et par måneder siden, og i aften skal han med sin mor i biografen og se en af de største actionhelte folde sig ud på skærmen.

Prins Felix gæst hos den britiske ambassadør

Grevinde Alexandra og prins Felix er inviteret som gæster til den britiske ambassadør, Vivien Life.

Der er lagt op til det helt store actionbrag med Daniel Craig i rollen som 007, og i denne Agent 007-film får vi en forløsning på de sidste tre films mysterie om Bonds ophav.

Velbesøgt premiere

Både Bond-babe Madeleine Swann, spillet af franske Léa Seydoux, og danske Jesper Christensen, der for tredje gang giver den som skurken Mr. White, er med til premieren i aften.

Også producer og manuskriptforfatter Michael G. Wilson, der er en del af Broccoli-familien, deltager i premieren.

Filmen trækker en skare af blandet danske kendisser til.

Blandt de mange inviterede findes TV-vært Jes Dorph-Petersen, designer Jesper Høvring og skuespillerparret Bent Mejding og Susse Wold.

Læs mere om: