Prins Joachim er sikker på sejr over Irland i aften i Parken

Prins Joachim

Prins Joachim

Foto: Martin Høien

Prins Joachim glæder sig til fodboldfest i Parken i aften - lørdag den 11. november. - Udgangspunktet må være en 4-0 sejr, mener den fodboldglade prins.

Lørdag, 11. november 2017 - af Dorte Quist

Prins Joachim er sikker, at der venter det danske herrelandshold i fodbold en sejr i aften - lørdag den 11. november - i Parken over det irske fodboldlandshold.

Regner med VM i Rusland

- Jeg forventer, at vi spiller os direkte til Rusland. Det gør jeg da, fortalte prins Joachim forleden ved et arrangement på Sølyst i Klampenborg.

Stor fodboldfan

Prins Joachim er stor fodboldfan, og han har adskillige gange været at finde på lægterne til Danmarks store kampe i Parken.

Da prins Joachim blev udfrittet om sit bud på antal mål i den store fodboldkamp, var hans svar lige så entusiastisk:

- Udgangspunktet må være 4-0, sagde prinsen med et stort smil. 

Så må vi se om publikums og prinsens opbakning i aften er så stor, at fodboldlandsholdet kan indfri de enorme kongelige forventninger.