12. jan. 2015
Af Juliane Olsen

Prins Joachim har ejet to Citroën Berlingoer

Prins Joachim
Prins Joachim
Foto: Niels Henrik Dam
Som gæst i Radio24syv-radioprogrammet ”Bilradio” afslørede prins Joachim, at han har været en stolt ejer af to Citroën Berlingoer.

45-årige prins Joachim, der er far til fire, fortæller i Radio24syv-programmet "Bilradio", at han har haft to Citroën Berlingoer.

Prinsen er ellers kendt for at være motorsportsentusiast, men han mener ikke, at en Citroën Berlingo er sådan at kimse af.

- Det er en bil, der kan laste en masse. Den kører nemt – er dog ikke til langture – men den er billig i drift. Det er et super-køretøj, sagde prins Joachim, der i studiet havde selskab af Bilmagasinets chefredaktør Mikkel Thomsager og værten Ulrik Aarhus.

Prinsen har ejet australsk Opel Kadett

Prinsen kunne desuden fortælle, at han til lejligheden var ankommet i sin kones Cadillac, og at han sætter stor pris på sin gamle Landrover-bil, som han har taget hjem fra England.

Prins Joachims første bil ejede han i Australien tilbage i 1982, da han boede i landet efter endt studentereksamen, og denne betegnede han som en australsk udgave af en Opel Kadett med stofsæder og en doven motor.

Lyt til radioudsendelsen her.

Læs mere om: