21. jan. 2015
Af Dorte Quist

Prins Joachim overrækker Dansk Industri-pris

Prins Joachim
Prins Joachim
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Prins Joachim roste sønderjysk plastvirksomhed for tigerspring i udviklingen.

Prins Joachim er et velkendt og værdsat ansigt, når Dansk Industri under deres konference for mindre og mellemstore virksomheder uddeler deres årlige initiativpris.

Og ligesom de mange tidligere år kom prinsen også gerne i år og uddelte prisen, som i år gik til HN Group A/S fra Billund.

Prinsen roste de mange tilstedeværende, som repræsenterede Danmarks MMV'er - mindre og mellemstore virksomheder - for deres målrettethed med nye produkter og ikke mindst deres internationale udsyn, som skabte vækst og arbejdspladser til gavn for Danmark.

Efter talen, som prinsen også denne gang holdt uden manuskript, spiste han frokost sammen med ledelsen af Dansk Industri samt direktør Henrik Nicolajsen (t.v. på billedet) og salgsdirektør Allan Hansen (midten i billedet) fra vinderen af initiativprisen, plast- og værktøjsvirksomheden HN Group A/S.

LÆS MERE: Prins Joachim var æresgæst ved Dansk Motor Sport Award.

Læs mere om: