8. maj. 2017
Af Ken Richter

Prins Joachim skal igen ud at køre stærkt

Prins Joachim
Prins Joachim
Foto: Flemming Jeppesen
Prins Joachim stiller igen op til Classic Race i Aarhus

Prins Joachim er for alvor på hjemmebane, når han 19.-21. maj stiller op til Classic Race i Aarhus.

Banen er bygget op på gaderne lige omkring Marselisborg Slot, og den kongelige racerkører kender derfor hvert et sving på ruten. Desuden har prinsen deltaget i løbet adskillige gange, og flere gange har han stået øverst på podiet som vinder.

Prins Joachim har med sin Ford Lotus Cortina tidligere vundet i '65-klassen, som består af biler fra før 1965. Og han ser frem sig til at være tilbage i Aarhus i weekenden 19.-21. maj.

– Jeg glæder mig til Classic Race Aarhus, som jeg jo efterhånden kender rigtig godt. Hele holdet bag Cortina Racing elsker at komme her og være med til flere dages godt og spændende race. Aarhus kan virkelig være stolt af at have en racefestival af international karakter som Classic Race Aarhus. Jeg ser frem til nogle gode løb foran de mange tusinde tilskuere her i kulturåret , fortæller prins Joachim, der også er ambassadør for Classic Race Aarhus.

Læs mere om: