28. maj. 2017
Af af Helle Skram de Fries

Prins Joachim til krigsveteraner: Vi skylder jer omtanke

Prins Joachim med Jeppe Michael Jensen, der stod bag "Engage"-eventet og selv er krigsveteran.
Prins Joachim med Jeppe Michael Jensen, der stod bag "Engage"-eventet og selv er krigsveteran.
Foto: Krestine Havemann/BILLED-BLADET
Den 27. maj afholdt Veteranfonden koncerten " Engage" for første gang, og en veloplagt prins Joachim deltog med stort engagement.

Det var en festivalplads fyldt med et feststemt publikum, der mødte prins Joachim, da han den 27. maj deltog i Veteranfondens koncert ”Engage”.

Det var første gang, den udendørs koncert på Refshalevej i København blev afholdt, og der var forskellige bands på scenen.

Veteranfonden er et privat initiativ, der har til formål at støtte danske veteraner og deres pårørende.

I prins Joachims tale stod det klart, at det er en sag, prinsen meget gerne vil være med til at sætte fokus på.

- Det er så vigtigt, at vi tager imod veteranerne på samme måde, når de kommer hjem, som vi gjorde, da de tog af sted. De er de samme mennesker, som da de tog ud. Vi skylder dem den omtanke, lød det i prins Joachims tale.:

Prins Joachim viste respekt for en særlig person

Prinsen udtrykte også den største respekt for veteranen Jeppe Michael Jensen, der er ophavsmand til ”Engage”.

- Jeppe har oplevet de samme rædsler, der holder små børn og deres mødre vågne om natten. Og det har krævet et kæmpe engagement at stable det her på benene.

Sammen med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen gik prins Joachim efterfølgende en tur rundt på festivalpladsen blandt plastikkrus og glade mennesker.

Og prinsen tog sig da også tid til at stoppe op foran scenen, hvor Poul Krebs og Michael Falch var i gang med – meget passende- at synge : ”I et land mellem høje bjerge”.

LÆS MERE: Prins Joachim og prins Henrik til Bieber-koncert

Læs mere om: