14. jan. 2024
Af Catja Klarskov

Prins Joachim udvalgt til at være ved kronprins Frederiks side i historisk øjeblik

Kronprins Frederik og prins Joachim. 
Kronprins Frederik og prins Joachim.
Foto: Hanne Juul
Prins Joachim er rejst til Danmark for at tage del i det historiske tronskifte, der finder sted i dag. Her er han særlig udvalgt til at stå ved sin storebrors side.

Det er et ganske særligt og historisk øjeblik, der kommer til at udspille sig på Christiansborg Slot blot få timer fra nu.

Her abdicerer dronning Margrethe, og dermed overlader hun frivilligt tronen til kronprinsparret, der herefter bliver konge og dronning af Danmark.

Tronskiftet finder sted under et Statsråd på Christiansborg Slot, hvor dronning Margrethe underskriver den erklæring, der officielt gør kronprins Frederik til konge.

Fra den kongelige familie vil kun dronning Margrethe, kong Frederik og kronprins Christian deltage, men selv om prins Joachim ikke kommer til at overvære selve øjeblikket, hvor storebror bliver konge, så har han på dagen en anden ganske rørende rolle.

Prins Joachim er nemlig på gæstelisten til den kur, kong Frederik og dronning Mary klokken 14:30 afholder for særligt indbudte gæster, ligesom han efterfølgende vil være til stede og overvære sin storebror, når statsminister Mette Frederiksen udråber ham til konge fra balkonen på Christiansborg.

Årsagen til, at kun ganske få kongelige familiemedlemmer er til stede under tronskiftet er, at det er en officiel begivenhed og ikke en familiebegivenhed. Alligevel er prins Joachim særligt udvalgt.

Prins Joachim er desuden til stede, når kongeparret, kronprins Christian, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte mandag den 15. januar aflægger Folketinget et besøg, når de markerer tronskiftet.

Ligesom den kommende kong Frederik 10. får følgeskab af sin lillebror på denne ganske særlige dag, så vil også dronning Mary opleve støtte fra familien.

Dronning Marys ældste storesøster, Jane Stephens, er nemlig ligeledes til stede på Christiansborg Slot, når hendes søster og svoger bliver konge og dronning af Danmark.

Læs mere om: