Prinsesse Athena er begyndt i skole

Foto: Hanne Juul

Prins Joachim og prinsesse Maries yngste barn prinsesse Athena, 5, er netop startet i 0.-klasse på Sct. Joseph Søstrenes Skole i Charlottenlund.

Fredag, 11. august 2017 - af Henrik Salling

Skoletasken var pakket og klar, og håret sat fint med en hårbøjle, da en lidt genert prinsesse Athena fredag morgen tog imod pressen forud for hendes første skoledag.

Joachim og Marie kæmpede med at få den lille prinsesse frem på trappen og til sidst lykkedes det at overvinde genertheden og komme frem på trappen.

Samme skole som storebror

Prinsessen starter på samme skole som hendes storebror, prins Henrik, nemlig Sct. Josephn Søstrenes skole i Hellerup kun et par kilometer fra hjemmet i Klampenborg. Her går prinsen i 2.-klasse.

Prinsessen skal i 0.-klasse blandt andet stifte bekendtskab med dansk og prins Joachim kunne da også afsløre, at nok kunne datteren ikke læse endnu, men hun er til gengæld allerede god til at skrive sit navn.

Nyd billederne af skolestart for de andre kongelige børn i galleriet herunder:

GALLERI: Kongelig skolestart