Prinsesse Marie jubler over helt særlig gave - se den her

Prinsesse Marie

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET

Et helt nyt værk af portrætkunstneren Mikael Melbye skal pryde prinsesse Maries hjem i Klampenborg.

Lørdag, 1. juli 2017 - af Ulrik Ulriksen
Prinsesse Marie var meget begejstret, da hun i Roskilde blev præsenteret for et helt nyt portræt kreeret af maleren Mikael Melbye. Ifølge Dagbladet Roskilde sagde Marie, at hun var vild med Melbyes portræt af hende, og at han havde ramt plet med på
lærredet at skildre den person, hun er kendt som. Det fornemme prinsesseportræt er privat og skal pryde en af væggene i Marie og prins Joachims villa på Emiliekildevej  i Klampenborg nord for København.
Maleri af Mikael Melbye

Prinsesse Marie

 
 

Prinsesse Marie på hjemmebesøg

Mikael Melbye havde inviteret prinsessen hjem til sin private adresse for at præsentere portrættet for hende, og mødet med Marie var særdeles behageligt. I der hele taget har Melbye et godt forhold til medlemmerne af det danske kongehus. Han har
tidligere portrætteret dronning Margrethe og prins Henrik samt  prins Christian og prins Joachim. 
 

Jubilæumsportræt af prins Joachim

Billedet af prins Joachim blev i øvrigt malet i forbindelse med hans 25-års jubilæum som protektor for Care og forestiller en afslappet prins på en af de mange arbejdsture, som han har foretaget med Care. Joachim er protektor for ulandsorganisationen, som både kunstneren Mikael Melbye og hans partner, Jan Lund, er ambassadører for.