4. nov. 2015
Af Henrik Salling

Prinsesse Marie og prins Joachim ankom til fods

Prinsesse Marie og prins Joachim på Sølyst.
Prinsesse Marie og prins Joachim på Sølyst.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Prinsesse Marie og prins Joachim valgte at gå den korte afstand fra hjemmet til landstedet Sølyst, hvor de skulle uddele legater. Det blev prinsesse Maries første besøg på Sølyst.

Efter prinsesse Marie og prins Joachims flytning til Emiliekildevej i Klampenborg er en af de nærmeste naboer blevet det pompøse landsted Sølyst, som kun ligger ganske få hundrede meter fra prinseparrets pragtvilla.

Derfor var det også nærliggende for parret at spadsere den korte tur forud for en royal legatuddeling omkring middagstid onsdag.

Legater til kræft- og gigtforskning

Det var kong Christian den IX og dronning Louises jubilæumslegat, som blev uddelt og de glade legatmodtagere var overlæge Karen Marie Carlsen, som blev begavet med 51.000 kroner til et forskningsprojekt omkring en gigtmarkør samt læge Morten Arnberg Wibroe, som forsker i kræft hos børn.

Det var første gang at prinsesse Marie var med til uddelingen, og hun var begejstret for den kølige men miljørige måde at transportere sig selv på.

- Ja, det kan vi godt lide, sagde prinsesse, da hun havde fået den varme vinterfrakke af.

Læs mere om: