16. mar. 2017
Af Henrik Salling

Prinsesse Marie på vigtig opgave i Grønland

Prinsesse Marie i Grønland.
Prinsesse Marie i Grønland.
Foto: Hanne Juul / Billed-Bladet
Under sit besøg i Grønland fik prinsesse Marie lejlighed til at uddele uddannelsesbeviser til en gruppe glade unge i Nuuk.

Stolthed og glæde var nøgleordene, da prinsesse Marie uddelte uddannelsesbeviser til 13 unge fra Grønland, som af forskellige årsager ikke har mulighed for at tage en traditionel uddannelse.

De unge mennesker kæmper hver især med diagnoser som autisme, ADHD eller andre psykiske lidelser. Og netop derfor har denne type unge svære vilkår i det traditionelle uddannelsessystem.

Prinsesse Marie i højt humør

Prinsesse Marie er i disse dage på besøg i Grønland, og selv om baggrunden for hendes besøg er en konference om autisme, blev der også tid til at kaste kongelig glans over uddelingen, som foruden modtagerne også havde tiltrukket forældre og pårørende til de unge mennesker.

- Det har været meget dejligt at være her, sagde prinsesse Marie, da hun forlod kulturhuset i Nuuk i strålende solskin og tilsvarende humør.

Senere torsdag skal prinsessen besøge Hans Egedes Hus i Nuuk, holde åbningstalen ved konferencen og om aftenen deltage i en reception med efterfølgende middag.

SE BILLEDERNE: En engageret og stilsikker prinsesse Marie

Læs mere om: