25. sep. 2023
Af Marianne Singer

Prinsesse Nathalie begejstrer stort efter topplacering: Sikke en fremtid, der venter!

Prinsesse Nathalie
Prinsesse Nathalie.
Foto: Lars Horn / Baghuset
Det væltede ind med lykønskninger, efter at prinsesse Nathalie sammen med sin elskede hest Blue Hors Fifty Cent red sig til en topplacering ved weekendens internationale dressurstævne i tyske Hagen.

"Sikke en fantastisk debut!" og "Han var en superstjerne" lød det begejstret fra prinsesse Nathalie om sin hest Blue Hors Fifty Cent på Instagram, efter at de sammen red sig til en topplacering ved det internationale dressurstævne CDI Hagen i Hagen, Tyskland.

Også i kommentarsporet flød det over med ros, gratulationer og jublende kommentarer fra blandt andre eliterytter Cathrine Laudrup-Dufour og andre kendte navne inden for ridesporten efter den vellykkede deltagelse:

"Wauw kæmpe tillykke!!!!!"

"Kæmpe tillykke. 🤩🇩🇰👏🏼👏🏼Fantastiske ridt begge dage. Smukt redet. Sikke en fremtid i går i møde. 🥰"

"Er så glad for at du er tilbage med en lovende hest 😍 Glæder mig til at følge jer fremover"

"Stort Tillykke! til dig og skønne Fifty👏❤️"

Det var bare nogle af kommentarerne.

Ifølge Ridehesten red prinsesse Nathalie og Fifty Cent sig allerede på førstedagen, i torsdags, til en tredjeplads i den 1-stjernede Prix St. Georges-niveau repræsenterende Danmark.

Helt til tops

To dage efter om lørdagen deltog den kongelige ekvipage så i Intermediaire I på 1-stjernet niveau, hvor de, ifølge Ridehesten havde en flot debut, der endte med en fantastisk andenplads.

Prinsesse Nathalie vendte i marts tilbage som aktiv rytter ved stævner efter nogle års pause.

Hun købte Fifty Cent i 2014, og den flyttede til hende på Berleburg Slot i Tyskland i efteråret 2019, hvor prinsessen siden har arbejdet med at uddanne ham mod dressurens højeste niveau.

Læs mere om: