20. mar. 2024
Af Louise Rømer

Prinsesse Nathalie har vigtig aften i vente

Prinsesse Nathalie
Prinsesse Nathalie.
Foto: René Schütze
Der venter prinsesse Nathalie en ganske vigtig aften, når hun skal svare på spørgsmål, der kan få betydning for hendes fremtid i ridesporten.

Tidligere på året meddelte prinsesse Nathalie, at hun var en kandidat til bestyrelsen i DRF, Dansk Ride Forbund.

– Ridesporten i mine øjne er helt nede på gulvet. Og det er ikke kun mit synspunkt, det er manges. Med en ny formand og med nye kræfter i bestyrelsen så håber jeg, at man kan vende det her til det positive. Fordi vi skal have de positive ting og de positive historier tilbage igen, udtalte hun dengang til Ridehesten.

Siden har hun haft travlt med at føre "valgkamp", og i aften er der en vigtig begivenhed i kalenderen for de kandidater, der gør sig håb om at opnå valg til bestyrelsen.

Onsdag aften kan alle nemlig møde bestyrelseskandidaterne.

- Kandidaterne til årets bestyrelsesvalg besvarer spørgsmål om væsentlige emner. Præsentationsmødet er arrangeret af distrikterne under DRF og afvikles den 20. marts 2024 fra kl. 18.30, lyder det fra DRF.

Dansk Ride Forbunds repræsentantskabsmøde finder sted lørdag den 13. april.

Læs mere om: