Så skete det! Ny rekord i kongehuset efter kong Frederiks og dronning Marys triumfdag
Så skete det - mandag aften omkring klokken 22.00 fik kongehuset følger nummer 1 million på Instagram.
Det skete efter to dage med massiv opmærksomhed omkring det nye kongepar, i forbindelse med tronskiftet, hvor den nye kong Frederik 10. og dronning Mary blev hyldet i stor stil og med masser af kærlighed af danskere.
Men også i udlandet ryddede det nye kongepar masser af forsider og gav Danmark og dets kongehus positiv omtale.
Det er ikke kun, når det gælder antal følgere, at der er vilde tal på kongehusets Instagram.
For eksempel er videoen, der viser kongefamilien i tronsalen i forbindelse med balkonscenen på Christiansborg Slot søndag, blevet set hele 9,5 million gange og har fået næsten 500.000 likes.
Kongehuset fik sin Instagram-profil den 31. maj 2016, hvor der blev delt det første billede.
Det var et dejligt portræt af dronning Margrethe med den medfølgende tekst:
"Kongehuset er i dag gået på de sociale medier og har lanceret en officiel Instagram- og Facebookprofil.
H.K.H. Kronprinsen har taget det første billede af H.M. Dronningen til Instagram."