27. aug. 2023
Af Marianne Singer

Så tætte er kronprins Frederik og prins Gustav: Gav ham særlig rolle ved familiefejring i Danmark

Kronprins Frederik og prins Gustav under en ferie på Gråsten Slot. 
Kronprins Frederik og prins Gustav under en ferie på Gråsten Slot.
Foto: Aller Media
Kronprins Frederik gav sammen med kronprinsesse Mary sin fætter, prins Gustav, en helt særlig rolle ved de kongelige tvillingers dåb i Holmens Kirke i 2011.

Den helt store overraskelse ved lørdagens prinsedåb i Bad Berleburg i Tyskland var, at prins Christian, 17, for første gang stod fadder.

Dermed understregede prins Gustav og prinsesse Carina endnu engang det tætte forhold, de har til det danske kronprinspar.

Således var det også kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, der sidste år i juni var vidner ved prinseparrets bryllup.

Blandt fadderne

Også kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har vist, hvor stor tillid de har til prins Gustav, idet prins Gustav var blandt fadderne ved prins Vincents dåb med prinsesse Josephine den 14. april 2011 i Holmens Kirke.

Kronprinsesse Mary
Kronprinsparret med de kongelige tvillinger i favnen ved dåben i Holmens Kirke i 2011.
Foto: Lars H. Laursen

Prins Vincents andre faddere var hans morfar, John Donaldson, kong Felipe, grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, baronesse Helle Reedtz-Thott og daværende hofdame og kronprinsessen gode veninde, Caroline Heering.

Prins Gustav
Prins Gustav sammen med de andre faddere ved tvillingernes dåb i Holmens Kirke i 2011.
Foto: Martin Høien
Prins Gustav
Også prinsesse Carina deltog i tvillingedåben og ses her med prinsesse Tatiana og prins Nikolaos.
Foto: Aller Media

Kronprins Frederik og prins Gustav har kendt hinanden siden deres tidlige barndom og holdt den tætte kontakt ved lige siden.

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik på sommerferie hos mormor, Dronning Ingrid, på Gråsten Slot i 1975 sammen med sine tre fætre, Pavlos og Nicholas af Grækenland, og prins Gustav.
Foto: Scanpix Danmark
Kronprins Frederik
Dronning Ingrid omgivet af sine børnebørn, deriblandt kronprins Frederik og prins Gustav, på bagerste række, i 1988.
Foto: Scanpix Danmark

Senere er også kronprinsesse Mary og prinsesse Carina blevet en del af det tætte venskab, og prinseparret zu-Sayn-Wittgenstein-Berleburg har adskillige gange nydt sommerferier hos kronprinsparret på Gråsten Slot og været til familiefejringer i det danske kongehus.

Læs mere om: