12. feb. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Sådan har forholdet mellem kronprinsesse Victoria og Frederik ændret sig, efter han er blevet konge

Kronprinsesse Victoria og kong Frederik.
Kronprinsesse Victoria og kong Frederik.
Foto: Hanne Juul
Noget har forandret sig mellem kronprinsesse Victoria og kong Frederik.

Det er ikke nogen hemmelighed, at svenske kronprinsesse Victoria altid har haft et tæt bånd til kong Frederik.

Victoria og Frederik har kendt hinanden hele livet, og de har opbygget et nært venskab gennem årene. Samtidig har de altid delt skæbne, idet de begge er vokset op som tronfølgere, hvilket også betyder, at de er nogen af hinandens vigtigste kongelige støtter.

Selv om deres venskab formentlig ikke vil ændre sig, er der dog alligevel en ting, der vil være forandret næste gang, de mødes.

Da Frederik var kronprins, var han og Victoria samme sted i det kongelige hierarki, men nu hvor han er konge, ændres protokollen.

Derfor vil alles øjne være rettet mod de to nære venner under kongeparrets statsbesøg i Sverige til maj.

Her vil det nemlig være helt tydeligt, at relationen mellem Victoria og Frederik har ændret sig, når de er til offentlige begivenheder.

Det fortæller Herman Lindqvist, som er kongehusekspert for Svensk Damtidning.

- Når der er statsbesøg og andre officielle ceremonier, skal Victoria neje for kong Fredrik, alle skal spille deres roller efter protokol, kongen går forud for kronprinsessen, man bruger de rigtige titler og så videre, fortæller kongehuseksperten.

Herman Lindqvist fortæller, at det ser anderledes ud, når de er bag lukkede døre. I privaten kan de kongelige venner stadig være helt uformelle.

Læs mere om: