29. nov. 2015
Af Henrik Salling

Sådan holder Carina Axelsson og prins Gustav jul

Carina Axelsson
Carina Axelsson
Foto: Birger Storm
Carina Axelsson elsker højtiden og har taget nogle amerikanske traditioner med til Tyskland.

Når julefreden sænker sig over slottet Berleburg i Bad Berleburg i Tyskland, er der specielt en, som glæder sig til højtiden - nemlig Carina Axelsson, som er vild med jul.

Carina er forfatter til bøgerne om Axelle, som opklarer mysterier i modeverdenen. Men når december nærmer sig, bliver julepynten fundet frem fra gemmerne.

- Jeg elsker jul og har taget en del af mine amerikanske juletraditioner med mig til Berleburg, fortæller Carina Axelsson.

Hun holder jul i selskab med sin kæreste prins Gustav og resten af familien på Berleburg. Altså, når hun ikke er inviteret til jul hos dronningen, som det skete sidste år, hvor hele familien var samlet til jul på Fredensborg.

Carina Axelsson elsker lys i den mørke tid

Noget af det, som er specielt for Carina Axelssons jul, handler om lys. En tradition, som i den grad er amerikansk.

– Jeg dekorerer mit juletræ i amerikansk stil. Masser af lys og ting, der glimter, siger Carina Axelsson, som generelt foretrækker en stille jul.

- Vi fejrer som regel en meget privat jul på slottet, hvor vi spiser kalkun, fortæller hun.

Historisk familiefoto fra julen på Fredensborg Slot

I december måned har Carina Axelsson også en anden tradition. Til fordel for det lokale bibliotek sælger hun en julekalender med slottet Berleburg på forsiden. Al overskuddet går til indkøb af nye bøger, og lånerne er naturligvis meget begejstrede for Carina Axelssons initiativ.

Læs mere om: