8. mar. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Se billederne: Dronning Mary støttede prinsesse Nathalie på stor dag

Dronning Mary.
Dronning Mary støttede prinsesse Nathalie ved Dansk Varmblods Hingstekåring.

Det var en stor overraskelse, da dronning Mary ankom til Herning, hvor hun støttede op om Dansk Varmblods Hingstekåring, der er en af de mest populære hestearrangementer i Danmark.

Hun var ikke den eneste kongelige, der støttede op om den særlige begivenhed. Prinsesse Benedikte, der er protektor for Dansk Varmblod, ankom lige inden dronningen, og prinsesse Nathalie skulle deltage i et stævne.

Dronning Mary sad i VIP-området sammen med veninderne Helle Krasnik Trolle og Malou Skeel.

Lige bag dem sad prinsesse Benedikte, der naturligvis støttede sin datter ved det store show.

Både dronning Mary og prinsesse Benedikte fulgte interesserede med, da prinsesse Nathalie red stævne. Prinsesse Nathalie fik en foreløbig 3. plads.

Forinden overværede dronning Mary også ECCO-arvingen Anna Kasprzak, der ligesom Nathalie deltog i stævnet.

Se billederne i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: