7. jan. 2015
Af Dorte Quist

Se billederne fra kronprinsesse Marie-Chantals jul

Kronprinsesse Marie-Chantal
Kronprinsesse Marie-Chantal
Foto: AOP
Kronprinsesse Marie-Chantal har givet BILLED-BLADET lov til at bringe to af hendes private billeder fra den kongelige juleaften på Fredensborg. I det nye nummer af BILLED-BLADET, der udkommer i morgen, er der mange flere unikke billeder af den helt særlige juleferie.

"En ener" kaldte prins Joachim den store familiejul, der fandt sted på Fredensborg, hvor dronning Margrethe havde samlet hele 38 medlemmer af den kongelige familie på Fredensborg Slot i Nordsjælland.

Blandt dem var dronning Anne-Maries svigerdatter, kronprinsesse Marie-Chantal, der ligesom kronprinsesse Mary, er en ivrig fotograf.

Og BILLED-BLADET kan nu med kronprinsesse Marie-Chantals tilladelse vise to af de private Fredensborg-billeder fra hendes blog - mariechantalblog.com.

Børnene fandt julemanden

Her kan man bl.a. se det høje og store juletræ, der stod i Kuppelsalen, og som efter dronning Margrethes forskrifter var pyntet på helt traditionel vis med røde glaskugler, røde stearinlys og sølv lametta.

Det andet billede er taget, da de mange kongelige børn, efter at have ledt over hele slottet, endelig fandt julemanden oppe under taget.

Den græske kronprinsesse vil dog ikke afsløre, hvem der gemmer sig bag juleskægget.

Læs mere og se de mange flotte billeder fra den kongelige jul i det nye nummer af BILLED-BLADET, der udkommer i morgen.

A photo posted by Marie-Chantal Of Greece (@mariechantal22) on

Dec 12, 2014 at 8:36am PST

A photo posted by Marie-Chantal Of Greece (@mariechantal22) on

Dec 12, 2014 at 12:48pm PST

Læs mere om: