SE BILLEDERNE: Kronprinsesse Mary tog Ziggy med på job

GALLERI: Kronprinsesse Mary tog Ziggy med på job

Kronprinsparrets måske allerbedste bryllupsgave var den skønne hund Ziggy, som har været en fast integreret del af den royale familie siden 2005.For nylig var den med Mary på arbejde.

Lørdag, 14. november 2015 - af Ulrik Ulriksen

Når kronprinsparret rigtig skal hygge sig som en harmonisk børnefamilie, så er de sammen med alle deres fire børn, Christian, Isabella, Josephine og Vincent, samt familiens elskede hund Ziggy. 

Glad for børn

Den fantastiske border collie på 10 år har et roligt og behageligt, nysgerrigt væsen, og så virker den altid glad for at have børn omkring sig.

Ziggy blev givet i bryllupsgave til Mary og Frederik af Dansk Kennel Klub, og hundehvalpen blev hurtigt populær hjemme hos kronprinsparret i Kancellihuset i Fredensborg, hvor den sørgede for liv og glade dage, allerede før prins Christian kom til verden.

Gav den gas

Netop i forbindelse med prins Christians fødsel 15. oktober 2005 var der også en del opmærksomhed omkring Ziggy, som i øvrigt kom til verden 13. januar samme år. Da kronprinsparret, efter at have præsenteret deres søn i foyeren på Rigshospitalet, ankom med Christian til deres hjem,  Kancellihuset på Fredensborg Slot, var de i selskab med Ziggy.

Den firbenede ven sørgede for en del af underholdningen, da den lille familie spadserede op mod hoveddøren for at komme ind og slappe af efter et par hektiske, men skønne døgn.

Evigt logrende hale

Ziggy har lige siden stået markant i billedet som royal familiehund, og den søde border collie med evigt logrende, busket hale er altid en fornøjelse at møde. Også for nogle af dem, der var til stede, da kronprinsesse Mary for nylig valgte at tage Ziggy med, da Mary skulle plante et træ i forbindelse med Genplant Planeten. Se billederne af Mary og den royale vovse i galleriet herover.