3. mar. 2024
Af Catja Klarskov

Se billederne: Prinsesse Benedikte og Poul Nyrup Rasmussen mødes over vigtig sag

Prinsesse Benedikte og Poul Nyrup Rasmussen. 
Prinsesse Benedikte og Poul Nyrup Rasmussen.
Foto: Mikael Rieck og Søren Jul Lamberth.
Der var plads til både latter og alvor, da prinsesse Benedikte og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen tidligere i dag mødtes til PFA Seniorforum, hvor de fik lejlighed til at drøfte en vigtig sag.

Der var et virvar af mennesker omkring prinsesse Benedikte og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, da de søndag formiddag deltog ved PFA Seniorforum i Bella Center i København.

Prinsesse Benedikte var som æresgæst inviteret til at overvære åbningen af messen, hvor blandt andre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen skulle holde tale om Det Sociale Netværk Headspace, som han er stifter af og protektor for.

Efter talen mødtes prinsesse Benedikte og Poul Nyrup Rasmussens ved Headspaces’ stand på messen, og selv om der var et virvar af mennesker omkring dem, så fik de alligevel lejlighed til en god snak om en vigtig sag, der ligger deres hjerter nær.

– Vi snakkede meget om headspace. Vi er i en tid nu, hvor der mere end nogensinde er brug for frivillige foreninger. Med Headspace kan vi se, at hvis det er organiseret, og du sikrer kvalitet og uddannelse, som vi gør i Headspace, så fungerer det. Det fik jeg meget ros for af prinsessen, fortæller Poul Nyrup Rasmussen til BILLED-BLADET om den snak, han og prinsessen fik sig.

Du kan se billederne fra det hyggelige møde mellem prinsesse Benedikte og Poul Nyrup Rasmussen i galleriet nedenfor.

Se billederne: Prinsesse Benedikte og Poul Nyrup Rasmussen mødes over vigtig sag

Headspace er en organisation, der har til formål at hjælpe psykisk sårbare unge, primært i aldersgruppen fra 12 til 25 år.

Selv om emnet er alvorligt, så var der alligevel plads til både latter og store smil under samtalen mellem prinsesse Benedikte og den tidligere socialdemokratiske statsminister.

– Jeg sætter umådelig stor pris på prinsessen. Vi har mødt hinanden flere gange, gennem et langt liv, og gennem mange år, og jeg har altid været en stor beundrer af prinsessens sociale engagement. Jeg kan mærke, når vi står og taler sammen, så selv om en del af vores liv er gået, så banker vores hjerter stadig for den her gruppe mennesker. Det kan jeg mærke, at det gør hos prinsessen, og det gør det også hos mig, slår Poul Nyrup Rasmussen fast.

Prinsesse Benedikte overværede åbningen af PFA Seniorforum, og inden hun igen forlod messen, fik hun lejlighed til at besøge standene tilhørende Hjerteforeningen, Headspace samt OK-fonden, som prinsessen er protektor for.

Læs mere om: