24. okt. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Se hvem kronprinsesse Mary snart skal julehygge med

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Det varer ikke længe, før kronprinsesse Mary skal deltage i årets første julearrangement. Og her vil hun være i godt selskab.

Et af årets hyggelige og vigtige højdepunkter for kronprinsesse Mary er afsløringen af årets Julemærke.

Fredag den 3. november afslører kronprinsesse Mary sammen med kunstneren Lisa Grue årets Julemærke på Københavns Rådhus.

Mary møder Ingolf og Sussie på rådhuset

Det bliver en helt speciel begivenhed, når Mary, der er protektor for Julemærkehjemmene, sammen med årets kunstner deltager i julemærke-begivenheden, der sætter fokus det store behov for at skabe bedre trivsel hos børn.

Flere af Julemærkehjemmenes trofaste ambassadører vil være til stede i salen sammen med kronprinsessen – heriblandt grev Ingolf og grevinde Sussie af Rosenborg, der er protektorer for Julemærkemarchen.

Kronprinsesse Mary med grev Ingolf og grevinde Sussie
Kronprinsesse Mary med grev Ingolf og grevinde Sussie
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: