20. jun. 2023
Af Malan Joensen

Se kongehusets egne billeder: Dronning Margrethes hyggelige dag på Kongeskibet Dannebrog

Dronning Margrethe på Kongeskibet Dannebrog 20. juni 2023.
Dronning Margrethe var i sit es, da hun tirsdag var ombord på Kongeskibet Dannebrog i en særlig anledning.

For dronning Margrethe er det altid en dejlig oplevelse at være ombord på Kongeskibet Dannebrog, som dronningen har rejst med utallige gange siden barnsben.

Tirsdag kunne dronningen igen gå ombord på det historiske fartøj, og her skulle hun tage imod en gruppe helt særlige gæster, mens Kongeskibet lå til kaj ved Holmen i København.

Hele 54 nyudnævnte premierløjtnanter fra Søværnet kom ombord på Kongeskibet Dannebrog, hvor de blev præsenteret for dronning Margrethe.

"Ved dagens fremstilling holdt Dronningen en kort tale, hvor Majestæten ønskede alle premierløjtnanter tillykke med uddannelsen. Majestæten uddelte desuden Dronningens æressabel til en nyuddannet premierløjtnant. Dronningens æressabel tildeles ud fra særlige kriterier for et højt gennemsnit i forbindelse med gennemførelsen af uddannelsen ved Søværnets Officersskole," skriver kongehuset blandt andet om den festlige begivenhed.

Se kongehusets egne billeder fra dronning Margrethes hyggelige dag ombord på Kongeskibet Dannebrog i galleriet øverst.

Læs mere om: