8. jan. 2016
Af Marianne Singer

Se Marys nye fødselsdagsbilleder af tvillingerne

prins vincent
Prins Vincent og prinsesse Josephine.
Foto: Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary har atter engang stået bag kameraet og taget nye, søde billeder af prins Vincent og prinsesse Josephine i anledning af deres fem-års fødselsdag.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Marys charmerende tvillinger, prins Vincent og prinsesse Josephine, fylder i dag fredag fem år.

I den anledning har hoffet offentliggjort tre dejlige billeder af prins Vincent og prinsesse Josephine.

Det er endnu engang tvillingernes mor, kronprinsesse Mary, som har stået bag kameraet og dermed sørget for en afslappet stemning under fotograferingen.

Kronprinsesse Mary har fotograferet i Australien

Et af billederne er tydeligvis taget i Australien, hvor kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i december holdt juleferie sammen med deres fire børn.

Prins Vincent og prinsesse Josephine ses sammen en nuttet koalabjørn. Nøjagtig ligesom prins Christian prøvede at være tæt på det eksotiske dyr under kronprinsparsfamiliens ferie i Australien i 2006.

De andre to billeder (nederst i artiklen) er mere efterårsagtige og er formentlig taget i Danmark på et andet tidspunkt.

Hertuginde Catherine tager også billeder af børnene

Det er ikke kun kronprinsesse Mary, som nyder at tage officielle billeder af sine børn.

Også hertuginde Catherine har flere gange taget flotte billeder af sine børn, prins George og prinsesse Charlotte.

Senest da prins George, 2, begyndte i børnehave for et par dage siden.

https://imgix.billedbladet.dk/prinsesse_josephine_download.jpg
Prinsesse Josephine.
Foto: Kronprinsesse Mary
https://imgix.billedbladet.dk/prins_vincent_download.jpg
Prins Vincent.
Foto: Kronprinsesse Mary

Læs mere om: