19. jan. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Ser frem til noget helt specielt: Dronning Mary og kong Frederik vil gøre det modsatte af deres nære venner

Dronning Mary og kong Frederik
Dronning Mary og kong Frederik
Foto: Lars H. Laursen
Der er gang i en hæsblæsende travl og spændende periode i kongehuset. Og for bordenden sidder kong Frederik sammen med dronning Mary og skal tage sig af mange store områder i virket som kongepar.

Der er mere travlt end nogensinde for kong Frederik, 55, og dronning Mary, 51, som er i fuld gang med et år, der nok bliver det mest begivenhedsrige for dem nogensinde.

I den nye bog ”Kongeord” kommer kong Frederik ind på, at han og dronning Mary faktisk nu er i gang med at gøre det stik modsatte af deres jævnaldrende venner, der overvejer at skue lidt ned for arbejdstempoet.

- Når venner taler om, at de snart vil begynde at trappe ned i deres arbejdsliv, plejer jeg at sige, at Mary og jeg ser frem til at trappe op, lyder det fra kongen i bogen.

Kong Frederik vil gøre det på en ny måde

Kong Frederik fortæller desuden i ”Kongeord”, at han og dronning Mary kommer til at gøre det anderledes end dronning Margrethe, både hvad angår kongehusets organisation og administration, og hvordan kongeparret som familie vil veksle mellem arbejde og fritid.

Frederik understreger desuden, at det er vigtigt med pauser, fordi han og Mary sandsynligvis får endnu mere at lave i de kommende år både herhjemme og i udlandet.

Læs mere om: