20. apr. 2024
Af Christinna Braun

Skøn nyhed om prinsesse Marie: På særligt besøg i Danmark

Prinsesse Marie.
Prinsesse Marie.
Foto: Claus Fisker
Prinsesse Marie er i Danmark for at tage på et helt særligt besøg.

I sommeren sidste år flyttede prins Joachim, prinsesse Marie og deres to børn, grev Henrik og komtesse Athena, til USA, hvor prinsen havde fået job på Danmarks Ambassade i Washington D.C.

Selvom familien bor på den anden side af Atlanten, brænder prinsesse Marie stadig for nogle helt særlige hjertesager i Danmark.

I flere år har prinsesse Marie været engageret i kampen mod madspild, og under dette besøg i Danmark er det også bl.a. det, der er hovedfokus.

Mandag eftermiddag besøger prinsesse Marie Mad Med Hjertet, som er en non-profit organisation, der – ifølge en pressemeddelelse fra organisationen – er ”et varmt og hjerteåbent initiativ, der arbejder for at styrke samfundet gennem solidaritet og bæredygtighed”

Under besøget vil prinsesse Marie få mulighed for at se, hvordan Mad Med Hjertet arbejder, og hvordan de bidrager til at reducere madspild samtidig med at de fremmer socialt samvær gennem månedlige fællesspisninger og ugentlige kaffedage, oplyser organisationen.

Og prinsesse Marie kan glæde sig til at drikke kaffe med de frivillige, hjælpe med at modtage og sortere overskudsvarer samt udlevere varer.

Til slut skriver Mad Med Hjertet, at prinsessen ”vil hilse på og tale med bestyrerne og indehaverne af de butikker, der leverer overskudsvarer til Mad Med Hjertet samt med to af de frivillige”.

Der er altså lagt op til en dejlig dag i Hørsholm, hvor prinsesse Marie med garanti engageret vil følge med i det, der ligger hendes hjerte nær.

Læs mere om: