29. maj. 2023
Af Christinna Braun, Marianne Singer

Søde veninder: Prinsesse Josephine løb Royal Run med kendisdatter

Prinsesse Josephine og prinsesse Isabella. 
Prinsesse Josephine og prinsesse Isabella.
Foto: Ritzau Scanpix
Prinsesse Josephine havde skønt selskab, da hun løb 5 km til Royal Run.

Mens kronprins Frederik og kronprinsesse Mary løb Royal Run rundt omkring i Danmark, er deres fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine, blevet hjemme i København.

Her begyndte de alle fire med at løbe One Mile sammen, hvor prins Vincent, 12, kom først over målstregen.

Både prins Christian og prinsesse Josephine var klar på at løbe 5 km i hovedstaden efterfølgende, og her havde den 12-årige Josephine godt selskab.

Hun løb nemlig de 5 km med en god veninde, Ella, 12, der er datter af Jarl Friis-Mikkelsen.

Jarl Friis-Mikkelsen og hustruen Susanne stod også på sidelinjen med prins Vincent og prinsesse Isabella og heppede, mens Christian, Josephine og Ella gav den gas med 5-kilometeren.

De to piger kender hinanden gennem deres forældre, fortalte Jarl Friis-Mikkelsen hustru, Susanne.

"Superflot løbet," råbte Jarl Friis-Mikkelsen stolt, da pigerne kom ind over målstregen.

Prinsesse Josephine kom spurtende ind over målstregen efter de fem km. Lige bag hende ses veninden Ella, der er datter af Jarl Friis-Mikkelsen. 
Prinsesse Josephine kom spurtende ind over målstregen efter de fem km. Lige bag hende ses veninden Ella, der er datter af Jarl Friis-Mikkelsen.
Foto: Hanne Juul
Der var krammer mellem prinsesse Josephine og veninden Ella. 
Der var krammer mellem prinsesse Josephine og veninden Ella.
Foto: Ritzau Scanpix
Prinsesse Josephine og veninden Ella. 
Prinsesse Josephine og veninden Ella.
Foto: Ritzau Scanpix

Læs mere om: