4. dec. 2023
Af Marianne Singer

Trist nyt fra prins Gustav og prinsesse Carina: Nu er det endegyldigt slut

Prinsesse Carina og prins Gustav.
Prinsesse Carina og prins Gustav.
Foto: Hanne Juul
Nu er det endegyldigt slut med det førhen så populære julemarked på Berleburg Slot.

Efter flere års coronapause blev det populære julemarked på Berleburg Slot hos prins Gustav og prinsesse Carina med overskriften "Juletidsrejsen" også sidste års julemarked aflyst på grund af den daværende energikrise.

Samtidig forklarede de lokale arrangører dengang, at de ved at udskyde det til 2023 ville få tid til at arbejde et forbedret koncept endnu mere grundigt igennem.

Men nu er det for alvor slut med det kendte julemarked på Berleburg Slot, som altid fandt sted i tredje adventsweekend.

Ifølge den lokale avis Siegener Zeitung bekræfter byens borgmester Bernd Fuhrmann, at julemarkedet ikke kommer til at finde sted mere.

Det er ærgerligt

- Det er ærgerligt, at vi ikke kan videreføre formatet i sin hidtidige form, har borgmester Bernd Fuhrmann tidligere udtalt til Siegener Zeitung.

I stedet for julemarkedet er der i stedet planlagt en "lys-tur" gennem byen og forskellige tilbud i adventstiden fra lokale foreninger og restauranter.

Prins Gustav og prinsesse Carina vil dog stadig engagere sig i julehyggen i Bad Berleburg og udtaler til Siegener Zeitung, at de blandt andet vil videreudvikle julebelysningen på deres slot.

Julehyggen kommer dog ikke til at mangle på Berleburg Slot, hvor prins Gustav og prinsesse Carina glæder sig til deres første jul med deres søn, prins Gustav Albrecht.

Læs mere om: