9. okt. 2017
Af Ken Richter

Veloplagt dronning Margrethe tog tilbage til middelalderen

Dronning Margrethe
Foto: Flemming Jeppesen/BILLED-BLADET
Dronning Margrethe åbnede ny udstilling på Moesgaard Museum i Aarhus.

Dronning Margrethe er en trofast og populær gæst på det nye Moesgaard Museum ved Aarhus. Siden museet åbnede for tre år siden i den nye udstillingsbygning, har dronning Margrethe åbnet alle de permanente udstillinger.

Dronning Margrethe holdt veloplagt tale

"Fri os fra det onde" er titlen på den sidste permanente udstilling, og den handler om middelalderen, som dækker perioden fra 1050 til 1536.

- De levede i en evig frygt for, hvordan det skulle gå dem. For de vidste, ligesom vi ved, at alt, hvad de lavede, ikke var liiige godt og liiige heldigt, sagde en oplagt majestæt blandt andet i sin åbningstale.

Tidligere har dronningen åbnet permanente afsnit på Moesgaard Museum om bonze- og jernalderen samt vikingetiden, og for et år siden åbnede museets kongelige protektor udstillingen om stenalderen.

Læs mere om: