24. sep. 2017
Af Ulrik Ulriksen

VIDEO: Flotte kronprins Frederik gjorde et godt indtryk på alle i Beijing

Overalt, hvor kronprins Frederik kom frem på sin anden arbejdsdag i Beijing i Kina, gjorde han en særdeles god figur. Både de lokale børn og voksne var glade for at møde hele Danmarks Frederik i absolut topform.

Kronprins Frederik leverede veloplagt varen og var i mere end én forstand på toppen, da han i Kina deltog i et kickstart-arrangement for København som gæsteby ved Beijing Design Week 2018.

I løbet af den travle dag oplevede kronprinsen lidt af hvert, og kemien den kongelige profil og kineserne imellem var overalt rigtig fin.

Kronprinsen er en flot og sød fyr

Især flere af de kvindelige studerende på Tsinghua Universitet i Beijing syntes, at den danske kronprins var en både flot og sympatisk fyr.

De unge kvinder holdt et vågent øje med ham og fnisede genert, da Frederik sammen med forsknings- og undervisningsminister Søren Pind kom en tur forbi universitetet for at følge et særligt forskningsprojekt med Legoklodser og børn.

Følg med i kronprins Frederiks besøg til Kina her på billedbladet.dk, og glæd dig til gode billeder og mere reportage fra det kongelige besøg i Kina i den nye udgave af BILLED-BLADET.

Læs mere om: