14. jun. 2016
Af af Trine Larsen

VIDEO: Hør dronning Margrethe fortælle om besøget på Færøerne uden prins Henrik

Dronning Margrethe er på togt med Dannebrog uden prins Henrik. Her sætter hun ord på sine følelser om, hvordan det er at besøge Færøerne alene.

Dronning Margrethe afslørede, at det ikke er så morsomt at være alene på officielt besøg på Færøerne med Dannebrog, som det kunne have været.

Dét indrømmede majestæten, da dagens program på Færøerne, som dronningen besøger for 14. gang, var vel overstået.

Men selvom dronning Margrethe tydeligvis savner prins Henrik, beklager hun sig ikke, og følelsen af at mangle ham ved sin side overskygger ikke glæden over at være tilbage efter seks år.

Dronning Margrethe lægger i stedet vægt på de positive ting, som besøget også giver hende.

Solen strålede, da Dannebrog lagde til på Suðuroy, den sydligste af de færøske øer, men vejret på de 18 øer, som udgør Færøerne, skifter hurtigt, og dét ved majestæten, så hun er forberedt, som det ses i videoen her.

Læs mere om: