24. apr. 2017
Af af Ulrik Ulriksen

VIDEO: Kronprinsesse Mary løfter personbil på et halvt ton

Der blev spillet med musklerne, da kronprinsesse Mary foran et stort publikum på Experimentarium i København skulle løfte en Renault Twizy.
Kronprinsesse Mary viste både styrke og unik løfteteknik, da hun ved åbningen af Forskningens Døgn blev bedt om noget helt særligt. Den royale æresgæst skulle simpelthen forsøge at løfte en 500 kg tung Renaul Twizy-personbil.

Mary bød på billøft og bobleshow

Blandt det royale Experimentarium-besøgs andre højdepunkter var Marys optræden med sæbebobler, som hun leverede i flere størrelser. Inden turen gik hjem til Amalienborg, fortalte kronprinsessen, at hun regnede med, at hendes børn ville blive ret imponeret, når de hørte om hendes arbejdsdag med billøft og bobleshow. Se her, hvordan det lykkedes kronprinsessen at få personbilen til at lette fra underlaget.

Læs mere om: