VIDEO: Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik i vild danseduel

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary gik hurtigt på dansegulvet til åbningen af det danske erhvervsfremstød i Japan. Mary og Frederik viste godt benarbejde i en lille intern duel på en stor dag for 55 virksomheder fra Danmark.

Onsdag, 11. oktober 2017 - af Ulrik Ulriksen

På Gajoen Hotel i Tokyo tog kronprinsparret med stil og rappe dansetrin hul på deres medvirken i det danske erhvervsfremstød i Japan.

Mary og Frederik deltog i en skarp konkurrence mod hinanden ved Moto Tiles-standen, hvor de på et par lysende fliser viste lovende takter som stepdansere. '

Kronprinsessen var en smule mere let på tå end kronprinsen.  

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik scorede mange point

Se hvor mange point henholdsvis Mary og Frederik fik for deres præstationer.

Det var selvfølgelig den kendte ”Vild med dans”-pointskala fra 1 til 10, som var i brug, da de kongeliges trin skulle vurderes. Ved  præsentationen af de mange danske produkter på Gajoen Hotel kom kronprinsessen forbi Christian Stadil, der viste det nyeste Hummel-design frem.

Stadil lagde ikke skjul på, hvad han mener om kongehuset og deres betydning erhvervslivet.

 

Følg med i de sidste to dage af kronprinsparrets Japan-besøg her på billedbladet.dk og se flere flotte billeder og læs meget mere om Mary og Frederiks dage i Japan i BILLED-BLADET.