VIDEO: Kronprinsparret hyggede sig med den svenske kongelige familie

På Kungliga Slottet i Stockholm nød kronprinsparret en hyggelig eftermiddag med frokost og fotosession i selskab med kong Carl Gustaf og resten af den svenske kongelige familie,

Tirsdag, 30. maj 2017 - af Ulrik Ulriksen

Prinsessan Sibyllas Våning på Stockholms Slott dannede rammen om en historisk fotosession i anledning af, at kronprinsesse Mary og kronprins Frederik var inviteret til frokost hos den svenske royale familie.

Kong Carl Gustaf var en veloplagt vært for sine danske gæster. Med til frokosten på slottet var gravide prinsesse Sofia, prins Daniel, kromprinsesse Mary, kong Carl Gustaf, dronning Silvia, kronprins Frederik kronprinsesse Victoria og prins Carl Philip.

Kongen ledsagede kronprinsesse Mary til bords, mens kronprins Frederik tog sig af dronning Silvia. 

Hyggelige dage med kronprinsesse Victoria

I torsdagens udgave af BILLED-BLADET kan du læse alt om kronprinsparrets fantastiske dage i Stockholm, hvor de har tilbragt meget tid sammen med især kronprinsesse Victoria og prins Daniel.

Kronprinsparret og deres svenske venner har blandt andet været til to store festmiddage sammen.