VIDEO: Mary og Frederik nyder hinanden i Japan

Dagen efter deres 14-års forlovelsesdag nyder kronprinsparret en romantisk dag i Kanazawa i Japan.

Mandag, 9. oktober 2017 - af Ulrik Ulriksen

Kronprinsparret nyder at være sammen i Japan, hvor de mandag besøgte den historiske by Kanazawa uden for Tokyo.

Her spadserede de under stor mediebevågenhed en tur i den smukke og meget romantiske Kenrokuen Have - til stor glæde for særligt kronprinsen.

Skønt at være to

Dagen sluttede Mary og Frederik på det lokale museum for moderne kunst i Kanazawa, som bød på en dansk udstilling af bl.a. den danske/islandske kunstner Olafur Eliasson. 

Og mens kronprinsparret nød værker fra den verdensberømte kunstner, nød de også at være på arbejde sammen.