30. mar. 2017
Af af Trine Larsen

VIDEO: Prinsesse Athena og prins Henrik åbnede Bakken sammen med mor og far

Regnen styrtede ned, da prins Joachim og hans familie i dag åbnede Dyrehavsbakken.
Dyrehavsbakken nord for København åbnede torsdag kl. 15 for den 434. sæson - endda med kongelige gæster.
Prins Joachim, prinsesse Marie og børnene prins Henrik og prinsesse Athena var nemlig æresgæster og havde sagt ja til at åbne Bakken. Familien kom kørende i hestevogn til Dronningeporten og steg ud på en rød løber, hvor Bakkens Pjerrot og en mini-Pjerrot stod og ventede spændt med blomster til de to prinsesser Marie og Athena. Efter velkomsttale af Bakkens direktør Nils-Erik Winther skulle det kongelige firkløver officielt åbne den store hængelås med en kæmpe nøgle. Men den del af den kongelige opgave klarede Athena og Henrik med fælles hjælp fra direktøren og Pjerrot. Dermed er Bakken åbnet, inden bikerne torsdag aften, traditionen tro, kører på motorcykel fra Nørrebro via Strandvejen til Bakken.

Læs mere om: