17. maj. 2017
Af Henrik Salling

VIDEO: Prinsesse Athena og prins Henriks dejlige dag på havet

Det var et glædeligt gensyn for prins Henrik og prinsesse Athena, da de så og sejlede med skoleskibet Danmark.

På Esplanaden i København var der glæde og højt humør, da skoleskibet Danmark kunne sejle det sidste stykke ind til molen og for sidste gang på dette års togt lægge til.

Flere hundrede familiemedlemmer og venner var mødt op for at vinke ”velkommen hjem” til skibets besætningsmedlemmer.

De sidste mange måneder har skibet besøgt så fjerne egne af jorden som Jomfruøerne og Bermuda.

Nogle af de fremmødte kom dog også for at få et glimt af den kongelige familie, som var repræsenteret ved prins Joachim, prinsesse Marie og børnene prins Henrik og prinsesse Athena.

For dem var det nemlig et glædeligt gensyn med skoleskibet Danmark, som de besøgte, da det lå i havn i Rio de Janeiro i Brasilien under OL.

Se videoen fra det kongelige besøg på skoleskibet Danmark over artiklen.

LÆS MERE: Kronprinsesse Mary og prinsesse Marie sejlede til gallamiddag i Rio.

Læs mere om: