VIDEO: Prinsesse Josephine og hendes familie overraskede de lokale i Gråsten

Prinsesse Josephine og prinsesse Isabella gik en tur ud i Slotsgade i Gråsten, da heste og ryttere fra ringriderfesten red en tur rundt i byen. Også prins Christian, prins Vincent samt kronprinsparret hilste på de lokale i rytteroptoget.

Lørdag, 15. juli 2017 - af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og deres fire børn, Christian, Isabella, Josephine og Vincent, gik en tur ud på Slotsgade i Gråsten for at hilse på rytterne i lørdagens fine ringrideroptog.

Især Isabella og Josephine var meget begejstrede for at se de mange heste og festligt klædte ryttere.

De godt og vel 300 ryttere på heste og cykler var overraskede over og glade for at se de kongelige i gadebilledet.

Mary og Frederik varmede op til søndagsfest

Lørdagsturen i gaden var den perfekte opvarmning for de kongelige og de lokale før søndagens store ringridningsfinalefest ved Gråsten Slot.

Ved den begivenhed vil dronning Margrethe også deltage. 

Isabella og Josephine klar på slottet

Søndag bliver der således for kronprinsparret og deres børn igen mulighed for at hilse på rytteroptoget, der denne gang lægger vejen forbi Gråsten Slots private område.

Du kan se med, når BILLED-BLADET på det royale ugeblads site og på Facebook søndag 16. juli sender direkte TV fra klokken 11.45.